Danmarks største spillefilmsfestival

24 Weeks

Instr.: Anne Zohra Berrached | Tyskland 2016 | 102 min

Livet er godt hos standupperen Astrid. Hun har succes og gang i karrieren, et lækkert hus i forstaden, en sød kæreste-skråstreg-manager, en dejlig datter og en 24-uger gammel baby i sin højgravide

mave. Men så fortæller lægen hende, at hendes baby med al sandsynlighed vil blive født med Downs syndrom. Og knap er det sunket ind, før lægerne fortæller hende, at barnet også har en alvorlig hjertefejl. Og pludselig er livet ikke så helvedes sjovt. Selvom Astrid og hendes kæreste prøver at takle det med en god portion sort humor, så melder der sig en en stak alvorstunge spørgsmål om liv og død. For er det ansvarligt at sætte et barn i verden, der vil være både psykisk og fysisk handicappet? Tvivl bliver til splid, og snart må Astrid se sit livs værste mareridt i øjnene - skal hun beholde sit barn eller ej? '24 Weeks' dykker hovedkuls ned i et brændvarmt, følelsesladet og sprængfarligt emne. Sammen med sølvbjørnevinderen Julia Jensch ('Sophie Sholl') i den altoverskyggende hovedrolle som Astrid, tegner instruktør Anna Zohra Berrached et stærkt portræt af en kvinde, der står over for et valg, hvor der ikke er nogen nemme løsninger. Og byder desuden på de vistnok første og foreløbigt eneste high-definition optagelser direkte fra en livmoder. 102