Danmarks største spillefilmsfestival

Being 17

Instr.: André Téchiné | Frankrig 2016 | 116 min

André Téchiné er efterhånden en noget alderstegen herre, men han forbliver en af Frankrigs stærkeste instruktører, når det handler om at skildre ungdommens første turbulente kærlighedsaffærer. ’Being 17’ er

skrevet i samarbejde med ‘Girlhood’-instruktøren Celine Sciamma og fortæller om Thomas (Corentin Fila), der er adoptivbarn i en familie på landet, hvor det er hans ’mor’ (Sandrine Kiberlain), som bestemmer, hvor skabet skal stå. Den unge mand drømmer om at uddanne sig til dyrlæge, men klarer sig skidt i gymnasiet, og han er også på kant med sine klassekammerater, ikke mindst Damien (Kacey Mottet Klein) , som han tugter, som man kun gør med dem, man elsker. André Téchiné indfanger såvel den ungdommelige usikkerhed og smerte som den bittersøde kærlighed, hvis flygtighed kun får den til at stikke endnu dybere i hjertet. 116