Danmarks største spillefilmsfestival

Doctor Strange

Instr.: Scott Derrickson | USA 2016 | 115 min

Vi er stolte af at være de første som præsenterer publikum herhjemme for Marvels nyeste helte-extravaganza ‘Doctor Strange’ – en hel uge inden filmen åbner i USA. Rollelisten er to die for, med Benedict

Cumberbatch, Rachel McAdams, Tilda Swinton og selveste Mads Mikkelsen - og sidstnævnte vil være på scenen til premieren og sparke årets festival i gang efter uddelingen af Nordisk Film Prisen til et nyt dansk filmtalent. I 'Doctor Strange' møder vi den verdensberømte neurokirurg Stephen Strange (Benedict Cumberbatch), hvis perfekte liv detonerer, da et voldsomt biluheld ødelægger hans hænder. I sin desperate søgen efter en kur ender han blandt mystikere og healere i Nepal. Her møder han The Ancient One (Tilda Swinton) og gennem hende en verden af magi - The Multiverse. Men snart tvinges Strange til at teste sine nyfundne evner mod en anden og langt mere magtfuld tidligere elev, Kaecilius (Mads Mikkelsen), som har et helt andet syn på magiens muligheder. Det var Steve Ditko der opfandt karakteren Doctor Strange tilbage i 1963, og gav ham det ikoniske look, som er beholdt i filmen. Ditko skabte senere Spider-Man i samarbejde med legenden Stan Lee, der selvfølgelig er en af producerne på filmen om Doctor Strange. Der vil være et begrænset antal billetter til åbningen, så derfor viser vi både filmen i IMAX 3D i CinemaxX og i 3D i Imperial umiddelbart efter premieren. 115