Danmarks største spillefilmsfestival

February

Instr.: Osgood Perkins | USA, Canada 2015 | 93 min

Oz Perkins har fået gyset ind med fadermælken. Han er søn af selveste Anthony Perkins fra ‘Psycho’, og der er da også både lange knive og badeforhæng i juniors debutfilm. Men tro ikke, du af den grund kan ane,

hvor denne simrende slowburner af en horror-gåde tager dig hen. I en bundfrossen februarmåned stikker en teenagepige af fra et mentalhospital, mens to andre, langt derfra, efterlades alene tilbage på en katolsk kostskole. Deres respektive forældre har angiveligt glemt dem, men Katherine (Kiernan Shipka, Dons datter i 'Mad Men') har skræmmende syner, vandrørene hvisker, og de lange mørke gange varsler ilde nyt. Og så siger vi ikke mere, for 'February' er fuld af overrumplende plottwists, som først kun anes og antydes, men som i det mentale tilbageblik, efter sidste rystende kuldegys, giver mening for den vågne. Det er overlegent håndværk fra Perkins, der holder sin djævelske uhygge konstant med stemningsmættede billeder og en minimal brug af chokeffekter. Og en film man snildt kan se to gange. 93